Akaa & Boti Falls

I lørdags tog vi sammen med Lene til Akaa Falls og Boti Falls. Det var vores første rigtige tur som vi helt selv har stået for, og ikke mindst den første rigtige tur med tro-tros, en slags minibusser, der udover taxaer er den mest almindelige form for offentlig transport i Ghana. Man sætter livet på spil, da tro-tro standarden ikke ligefrem er høj, men hvad gør man ikke for at spare penge som fattig studerende.
Vi tog af sted tidligt om morgenen, og havde på forhånd fået Rebecca, en studerende fra Esbjerg, til at forklare os, hvor vi skulle stå på de forskellige tro-tros.

Selve turen dertil gik rigtig fint. Vi fik skiftet tro-tros i Madina og Koforidua uden de store problemer og ikke mindst til billige penge. Der var godt nok lige et par taxachauffører der forsøgte at tage røven på os, og ville have os til at betale 20 cedis for en lille strækning, men vi vidste heldigvis selv, at vi ikke skulle særlig langt, så vi lod os ikke snyde, og tog en tro-tro i stedet, hvilket kun kostede os 0,70 cedis pr. mand (det svarer til ca 3 kr)!

Vandfaldet i Akaa var virkelig hyggeligt. Det var ikke så turistpræget, og vi kunne være for os selv - uden guide eller andre mennesker, så det var rigtig fedt. Vi tog lidt billeder, og spiste vores madpakker og slappede lidt af inden vi gik op imod vejen igen.






Da vi næsten var nået op, blev vi halvt overfaldet af omkring 30 ghanesiske universitetsstuderende der kom imod os. De spillede på trommer, dansede og tog fat i os osv.
Til at begynde med var det lidt sjovt, fordi det var så uventet, men det blev nu hurtigt ret irriterende -specielt da de begyndte at ville tage billeder af os. Det er bare ikke fedt når man kampsveder, og når man ved at den eneste grund til at de vil have billeder, er pga. vores hudfarve!



Da vi nåede ud til vejen igen, ville vi i første omgang tage en tro-tro, men da der kun skulle være 2 km til Boti Falls tænkte vi, at vi da ligeså godt kunne gå det korte stykke. Men når der står 2 km på et skilt på en ghanesisk vej, så er det bestemt ikke ensbetydende med at der rent faktisk ér 2 km. Vi havde ikke lige forudset at der var mindst dobbelt så langt, så vi var godt trætte og svedige, da vi endelig kom op til Boti Falls.

Her blev vi mødt af ham der driver stedet, og vi blev indlogeret på et værelse ved siden af hans. Det var åbenbart det eneste værelse de lejede ud, og der var hverken vand eller el, men vi tænkte at det da var udmærket. Han viste os en enorm gæstfrihed, som vi senere kom til at syntes var temmelig irriterende og lidt for påtrængende. Vi fik hjælp til at bestille mad, som vi kunne spise, når vi kom tilbage fra vores guidede tur. Det var en portion ris med bønner og sauce, som en dame solgte på stedet. Retten havde dog stået i solen hele dagen og var derfor knap så lækker igen, men den var billig, og stort set det eneste mad vi kunne få dér.

Sammen med en ekstremt hurtig guide gik vi først på en tur igennem regnskoven. Vi skulle først gå et langt stykke for at komme til at se ”Umbrella Rock” og en palme, der deler sig i tre. Gåturen var virkelig hård, da der var mange skrænter som vi skulle op af, og jorden var meget ujævn. Uheldigvis viste det sig at de universitetsstuderende skulle på samme tur, og det var derfor ret stressende for os at have dem i hælene. Fremme ved stenen var vi godt udmattede og vi var drivvåde af sved, så irritationen nåede sit højdepunkt, da en af de universitetsstuderende ikke kunne forstå, at vi ikke ville have, at hun tog billeder af os. Som hvid i et land som Ghana er man nærmest en turistattraktion i sig selv, og nogle folk behandler os som trofæer, som de bare må have taget billeder sammen med. Lene og jeg (Vibeke) kravlede op og stod på toppen af den store sten, og kunne derfra kigge udover hele regnskoven. Efter at have set ”Umbrella Rock” gik vi hen og så palmen der var delt i tre, og derefter skulle vi hele vejen tilbage af samme hårde vej. På et tidspunkt råbte jeg (Kamilla) til de studerende, at nu måtte de altså lige tage at holde sig bagved, da de konstant forsøgte at overhale os, og jeg havde ikke andet end lige fået det sagt, da jeg så gled og røg et godt stykke ned af nogle af stenene, som vi gik på. Derefter forstod de vist budskabet, og vi kunne gå i fred resten af turen.

Vi sluttede af med at se vandfaldene, og så var der ellers dømt afslapning resten af aftenen. Efter et par skefulde klam mad, et bad og et par spil kort, så var vi ellers dem der var gået i seng. Klokken har ikke været meget mere end 20, men hold op hvor var vi smadrede! Søndag tog vi tidligt af sted fra Boti Falls. Vi kom hurtigt på den første tro-tro vi så, og 3 ½ time senere var vi hjemme. Hele turen har været oplevelse på oplevelse, og vi har kun brugt omkring 60 kr. per person, så det er bestemt ikke sidste gang at vi snupper sådan en weekendtur!