Så er vi fremme!

Tidligt tirsdag morgen var der afgang fra Billund Lufthavn, og foran ventede 11 timers rejse. Først fløj vi til Frankfurt, hvor vi mellemlandede og skulle vente ca. 3 timer før turen skulle fortsætte til Ghanas hovedstad, Accra. Vi havde bestilt billetter på economy class, men i Frankfurt blev vi af en eller anden grund opgraderet til business class, så ingen brok fra vores side. Hvem brokker sig når der serveres 3 retters menu på en hvid dug, massage i sæderne og et stort udvalg af film og musik? Ikke os!

Allerede en halv time efter ankomsten til lufthavnen i Accra begik vi vores første fejl på turen. En "gentleman" tog en af vores kufferter, og dernæst betalte vi ham temmelig godt(!!) for hans venlige gestus. Det var først da vores vejleder, Anthony, der hentede os var ved at falde bagover over beløbet, at vi blev klar over, at vi virkelig havde dummet os.

Huset vi bor i ligger i den gårdhave som Anthony og hans familie bor i. Vi er i alt 9 pædagogstuderende hernede, hvoraf 6 af os bor sammen i en lejlighed, og de 3 sidste bor i et guesthouse ti minutters gågang herfra. Her er en del mere primitiv levemåde end hvad vi er vant til, bl.a. er det kun engang imellem der er vand, så det må vi udnytte ved at fylde spande, så vi indimellem kan få et tiltrængt bad.

Her er lidt billeder fra hvor vi bor...

Anthony og hans familie er meget gæstfri, og vi er blevet taget godt imod. Også når vi bevæger os udenfor lejligheden henvender folk sig, bl.a. kan det være svært at gå i fred på gaden uden at der kommer nogen hen og vil enten hilse eller sælge os noget skrammel. Nogle er nemmere at ryste af end andre, men børnene der render rundt på gaderne er virkelig bedårende og svære at stå for når de vinker og vil i kontakt med os.

Der er altid liv i gaden. Man kan konstant høre musik, snak, dyr og leg. Her vader dyr rundt overalt, og man skal ikke undre sig hvis man hører hanegal og hiphop på samme tid.

Selvom vi befinder os i et middelklasses område, føles det som slum. Selvom vi inden afrejse selvfølgelig var klar over forholdene her, er det noget helt andet at stå midt i det og overvære det med egne øjne. Åbne kloaker langs vejene, kæmpe huller i vejene, billister der kører som det passer dem, og folk der forsøger at sælge ting overalt, er hvad præger gade billedet.

Vi har ikke lavet det vilde endnu, men prøver at vænne os til stedet og menneskene omkring os. I går var vi dog på et museums besøg på Ghanas National Museum hvor vi fik en guidet rundvisning. Det gik meget stærkt, men det vi fik fat i var nu meget interessant.

Vi går og glæder os til at vi får en hverdag op at køre, og til at begynde arbejdet, så dagene får lidt mere indhold. Indtil nu holder vi humøret højt, og forsøger at vænne os til tanken om at det skal fungere som vores hjem det næste halve år.