December i Ghana...

Green turtle lodge

I begyndelse af december tog vi nogle dage fri, og drog til Akwidaa, hvor vi ville bo på the Green Turtle Lodge. Turen dertil startede kl 5.30, hvor vi tog en taxa til Accras STC station hvor vi skulle med en bus til Takoradi. Vi skulle med kl 7, men da bussen ikke var fyldt måtte vi vente til 8.30 før vi kom af sted. Typisk Ghana. I Takoradi tog vi en Trotro videre til Agona, hvor vi blev nødt til at tage en taxa videre til Akwidaa. Da vi ankom ved 15 tiden var vi godt bombet, og frustrationen nåede sit højdepunkt da vi fandt ud af at stedet ikke havde modtaget vores reservationsbekræftelse. Vi endte med at stille os til takke med to nætter i en hytte med eget bad og toilet, og derefter to nætter i telt. Hytten vi skulle bo i lå 20 meter fra vandet, så vi havde en skøn udsigt over havet. Da stedet er et miljø og lokalområde venligt ressort, var forholdene temmelig primitive. Toilettet var et fancy hul i jorden og alt strøm modtaget fra sol energi. Der var rig mulighed for at koble af, da telefon signal osv. stort set var umuligt at få, så de første par dage brugte vi på stranden, hvor vi nød at hoppe i de store bølger, og slappede af med en god bog i solen.

Efter to nætters uvejr, var vi enige om at vi ikke ville overnatte i et telt, så vi bevægede os langs stranden i håb om at finde et andet ressort hvor vi kunne tilbringe de sidste par nætter. Det lykkedes os at finde et sted lidt nede af stranden, så vi reserverede et rum, og gik tilbage for at pakke vores ting. Da vi når til baren for at afbestille vores telt, meddeler ejeren os at vores hytte er ledig de næste to nætter, så vi slipper for teltet. Endnu en gang måtte vi tage turen hen af stranden og afbestille vores værelse, men det var nu skønt ikke at skulle pakke sine ting og forlade det dejlige sted.

Samme aften tog vi på en guidet tur hen ad stranden hvor vi krydsede fingre for at vi ville se havskildpadder. Vi vendte skuffede tilbage, efter blot at have set spor og reder. Havde vi taget turen aftenen før havde vi set tre skildpadder, så det var virkelig ærgerligt.

Lørdag tog vi til Nzulezu, som er en lille stilt village, hvor omkring 500 mennesker er bosat, på meget meget lidt plads. For at komme derud skulle vi sejle i kano igennem små kanaler i regnskoven, en tur der tog omkring en time, men heldigvis var det en rigtig sød guide vi havde til at knokle for os. Da vi ankom til landsbyen fik vi en lille rundvisning, hvor vi bl.a. skulle hilse på høvdingen. Dette var ekstremt akavet, og i betragtning af at de lever af turister, følte man sig ikke særlig velkommen, så vi sprang (kravlede) hurtigt tilbage i kanoen. Det var en dyr tur, men meget sjovt og fascinerende at opleve en så anderledes måde at leve på.

Tidligt søndag morgen blev vi vækket af en ubuden tyveknægt, der puslede i værelset. Først kunne vi ikke se hvad det var, men fik så øje på en kæmpe fed rotte der var i gang med at stikke af med en uåbnet pakke kiks. Da vi blændede den med en lygte og råbte høje lyde, løb den tværs hen over gulvet med kiksene i munden, men måtte opgive at få kiksene med op på loftet. Derefter fik vi hurtigt pakket sammen, men var alligevel godt trætte af at skulle forlade det strand paradis, hvor vi havde nydt 5 dages ophold med masser af solbadning og god mad.

Jul

At holde jul i Ghana adskiller sig på mange måder fra den danske jul, men vi gjorde et forsøg på at få liv i de danske traditioner ved at holde en dansk jul d. 24. Vi blev 18 mennesker da flere havde besøgende fra Danmark, og da Pat og Anthony selvfølgelig også var inviteret. Menuen bestod af grillkylling med al dansk juletilbehør og snask, og derefter risengrød til dessert. Vi spillede pakkeleg og sang danske julesange, og pakkede de fine julegaver fra Danmark op, og selvom julestemningen måske ikke var helt i top, blev det alligevel en hyggelig aften.

D. 25. tog vi på børnehjemmet og delte gaver ud til børnene. Vi havde fået lavet et armbånd med navn til dem hver, men allerede senere på dagen var halvdelen af armbåndene forsvundet.

Om aftenen havde Pat og Anthony inviteret os til ghanesisk jul i gården, og her blev der serveret Jollof Rice med stew, chicken og fried plantain. En rigtig lækker menu, men da ghaneserne ikke rigtig har nogle juletraditioner, blev det en lidt flad juleaften.

Nytår

Vores nytårsaften forløb stille og roligt. Vi lavede en god omgang spaghetti og kødsovs og derefter slappede vi af med en ”Den unge mødre” kavalkade. Hen på aftenen ville vi bevæge os op af Oxford Street, hvor der efter sigende skulle være stort karneval. Der var dog helt dødt, så vi gik i stedet på den hippe restaurant Monsoon og fik en kæmpe dessert. Herefter tog vi til Independence Square i Accra til kæmpe gudstjeneste. Vi kom kl. 23.30, og hele pladsen var propfyldt med mennesker, men på trods af de flere tusinde mennesker var der ganske stille mens præsten talte. 10 minutter før det nye år og frem til kl. 00.00, gav alle sig til at fremsige deres bønner for år 2010, og det var overvældende at opleve så mange mennesker bede så inderligt. Mange tog hinanden i hænderne, nogle rystede og nogle græd. Efter kl. 00.00 kom der musik og folk begyndte at råbe, synge og danse. Virkeligt et fascinerende og anderledes nytår.